Portugisisk Fisk På Dåse - Smag De Gamle Traditioner
26 produkter
26 produkter
Dåsefiskproduktionen i Portugal har en lang og stolt historie, der går tilbage til slutningen af det 19. århundrede. De første dåsefabrikker blev etableret langs den portugisiske kyst, hvor sardiner, makrel og tun var rige i farvandet. I sin storhedstid havde Portugal mere end 150 dåsefiskproducenter, primært koncentreret omkring Porto og den solrige Algarvekyst, hvor vores to samarbejdspartnere, Ramirez og Faropeixe, ligeledes har hjemme.
Selvom industrien med tiden har udviklet sig, er der stadig en stærk tradition for håndværksmæssig produktion af dåsefisk i Portugal. Her holder små, familiedrevne dåsefabrikker liv i de gamle metoder og opskrifter, hvilket gør dem til unikke arbejdspladser. Dette gælder selvfølgelig også for Ramirez og Faropeixe, som du finder hos os.
De portugisiske dåsefiskprodukter opnår i disse år stor international anerkendelse og priser grundet deres exceptionelle kvalitet, samt producenternes fokus på innovation, smukke emballager og bæredygtig fangst. Denne unikke kombination har gjort portugisisk dåsefisk til en eftertragtet vare på det globale marked, hvoraf Ramirez og Faropeixe er eksempler på, hvordan traditionelt håndværk og innovation kan forenes i produktionen af den lækreste fiskekonserves.
Ramirez blev grundlagt i 1853 og er dermed verdens ældste producent af fiskekonserves. Fabrikken har gennem årene flyttet sin produktion flere gange, men ligger i dag ved kysten nær Porto, hvor virksomheden nu ledes af 5. og 6. generation af Ramirez-familien. Antonio Ramirez (6. generation) er dedikeret til at bevare de gamle håndværkstraditioner, og samtidig sikre at produktionen opretholder moderne kvalitetsstandarder. Fabrikken har et stærkt fokus på både miljømæssig bæredygtighed og sociale initiativer, hvilket bl.a. har resulteret i en børnehave til de ansattes børn.
Faropeixe blev for omkring 20 år siden reddet fra nedgang af Jorge Farinha og hans far, som har drevet fiskerbåde ud fra Algarvekysten i årtier. Fabrikken fokuserer på små partier af eksklusive fiskekonserves og nye smagsvarianter. José Nero, en af Portugals mest anerkendte eksperter i udvikling af fiskekonserves, har været en vigtig rådgiver under projektet, og hans ekspertise er hele tiden med til at udvikle innovative produkter. På fabrikken, der ligger lige udenfor Faro, håndfileteres og indpakkes de smukke dåser på manuel vis af et trofast team af medarbejdere.
Fisk på dåse kan spises direkte fra dåsen eller bruges i enkle retter som tapas, salater, pasta, sandwiches og ristet brød. Mange portugisere nyder deres dåsefisk sammen med friskbagt brød, lidt citron og et glas vin.
Portugal har en stolt tradition for fiskekonserves, som går flere hundrede år tilbage. Landet kombinerer lokale råvarer, bæredygtigt fiskeri og håndværksmæssig forarbejdning. Det giver en dåsefisk med mere karakter, bedre smag og en unik autenticitet sammenlignet med mange masseproducerede alternativer.
Portugisisk fisk på dåse er kendt for sin høje kvalitet, rige smag og historie. Fiskene bliver håndpakket direkte efter fangst og konserveret i olivenolie, tomatsauce eller krydderiblandinger, som har været brugt i generationer. Kombinationen af gode traditioner og friske råvarer, gør portugisiske dåsefisk til noget helt specielt.
De mest populære typer fisk på dåse fra Portugal inkluderer sardiner, tun og makrel. Mange af disse findes i forskellige varianter med chili, citron, tomat, olivenolie m.m. Portugisiske producenter som Naval, AÇOR og Ramirez tilbyder et bredt udvalg med både klassiske og moderne smagskombinationer.
Ja, fisk på dåse er et sundt valg. De er fulde af omega-3-fedtsyrer, proteiner, vitaminer og mineraler. Da fisken konserveres kort tid efter fangst, bevares næringsstofferne effektivt. Vælger du varianter med olivenolie i, får du desuden sunde fedtstoffer, som bidrager til et godt hjerte.
Uåbnet fisk på dåse har typisk en holdbarhed på 3 til 5 år. Den bør opbevares tørt og ved stuetemperatur. Når dåsen først er åbnet, skal fisken opbevares i en lukket beholder i køleskabet og spises inden for 1-2 dage.
Mange portugisiske producenter benytter bæredygtige fiskerimetoder og samarbejder med lokale fiskere. Produktionen sker ofte lokalt og med respekt for miljøet. Dåseemballagen er desuden genanvendelig, og produktets lange holdbarhed minimerer madspild.